Musikkonservatoriets Koncertsal, København
Når man sidder som tilhører i Musikkonservatoriets Koncertsal i København (den tidligere Radiohusets Koncertsal), har man udsigt til en livfuld skulptur på scenens store bagvæg: en collage af opretstående orgelpiber af træ og metal og vandrette trompetpiber, der synes at være af det pure guld. Man kan opfatte den som en hyldest til musikken og dens iboende kræfter, men den er andet og mere end en dekoration: den er facaden til et af Danmarks største orgler.
Instrumentet er bygget 1946 af Marcussen & Søn, men det ligner ikke firmaets øvrige berømte projekter arbejder fra 1940’erne: Sorø, Jægersborg m.fl., og på væsentlige punkter bryder det ligefrem med nogle af de klassiske konstruktionsprincipper, som Marcussen-firmaet ellers propagerede for på denne tid. Til gengæld besidder det andre klanglige og arkitektoniske kvaliteter, og det er næppe for meget sagt, at Radiohusets arkitekt, Vilhelm Lauritzen, her har givet et af de mest spændende og originale bud på udformningen af en fri, skulpturel pibeopstilling.
I forbindelse med en international orgelfestival november 2020, arrangeret af Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, blev orglet genindviet efter en gennemgribende renovering, foretaget af Marcussen & Søn, og betalt af Johan Otto Wroblewskis Fond.