Stege Kirke
Tæt ved Nørreport Station i København ligger missionshuset Bethesda, til hvis store sal man i 1897 anskaffede et relativt stort orgel, bygget af A.H. Busch & Sønner. Ved en ombygning af salen valgte man for nogle år siden at fjerne dette instrument, og det henstod herefter på magasin, mens man undersøgte mulighederne for genopstilling andetsteds. Flere lokaliteter var på tale, indtil den helt rigtige idé viste sig: I Stege Kirke havde man et stort, tomt orgelpulpitur, der var blevet ledigt, efter at man i 1966 havde installeret et nyt orgel længere fremme i kirkens skib.
Nu har Bethesda-orglet, efter en restaurering på Th. Frobenius & Sønners værksteder, indtaget den ledige plads på vestpulpituret, og det med en sådan selvfølgelighed, at de fleste besøgende umiddelbart vil antage, at der er tale om kirkens gamle orgel. De akustiske forhold i Stege Kirke er gunstige, og Busch-orglet udfolder nu sine toner på smukkeste vis.
Hør Hans Matthison-Hansen: Præludium V
Hør César Franck: Poco lento
Hør Jesper Madsen: Denne er dagen, som Herren har gjor